Egelund Yoga - Yoga mod Stress

Egelund Yoga - din genvej

til mindre stress, mere


overskud

Foto: www.haslefoto.dk

Velkommen

Egelund Yoga er for dig, der ønsker indre ro og balance i krop og sind.

Vi underviser i den klassiske Hatha-yoga, som foregår i et roligt og afslappet tempo. Øvelserne styrker og smidiggør kroppen, og løsner op for spændinger i bl.a. nakke, ryg og lænd.

Alle øvelser målrettes elevernes behov, så ALLE kan være med. Unge, voksne og seniorer. Raske som syge.

Egelund Yoga er et tilbud for private samt virksomheder i Silkeborg -, Skanderborg -, Favrskov-, og Aarhus Kommune.


Besøg også Egelund Yogas blog. Her anbefaler vi bøger og dvd´er om yoga og meget mere.

Hvad er yoga?

Yoga er en cirka 5000 år gammel verdensberømt indisk filosofi og træningsmetode. Yoga er ikke en religion, men en praktisk disciplin, som kan styrke og udvikle dig såvel fysisk som psykisk.

Yoga betyder ´forening´. Forening af krop, sind og åndedræt via dynamiske og statiske øvelser, hvor alle muskelgrupper trænes.

En yogatime hos Egelund Yoga er en kombination af øvelser, åndedræts-træning, afspænding og meditation. Hele kroppen styrkes og smidiggøres. Øvelserne løsner op for myoser, træthed, stress og spændinger.

Gevinsten er energi, sundhed, glæde og større modstandskraft mod ubalancer i krop og sind. Det eneste, det kræver, er et skridsikkert underlag og en uforstyrret time.

Yoga mod stress

Yoga er et effektivt værktøj, hvis du vil forebygge eller mindske stress. Med yoga kan du styrke din opmærksomhed og koncentrationsevne samt dit selvværd og evne til at håndtere stressede situationer.

Det er der stort behov for i et samfund, hvor vi pga. internet og mobiltelefoner er tilgængelige døgnet rundt. Yoga er din mulighed for at lade op.

Åndedrættet spiller en stor rolle for vores sundhed. Et stabilt, roligt åndedræt gavner både fysik og psyke. Derfor er yogaens åndedræts-træning en stor styrke for stress-ramte. Det samme er de fysiske øvelser, som styrker og smidiggør kroppen - især ved smerter i nakke, skuldre, ryg og lænd.

Stress er desværre et stigende problem.  Hver 4. sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Er du stresset? Tag denne stress-test

Egelund Yoga | Vidkærvej 18, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg - Danmark | Tlf.: 27 59 66 53